I 2026 indførte vi en regel i KM Hulspil, som placerede ansvaret for at fastsætte matchtidspunktet hos den bedst seedede spiller. Efter stor success, bliver denne regel også indført i Albatross Trophy.
Den bedst seedede spiller i hver match er ansvarlig for at få fastsat et spilletidspunkt. Når tidspunltet er aftalt, skal William Barnak informeres om matchens dato. Såfrem der mangler kontaktoplysninger, eller der opstår udfordringer med at etablere kontakt til modstanderen, skal William Barnak kontaktes senest 7 dage inden rundens deadline, her henvises der til punkt 4.e.
Frem mod 2027-sæsonen har vi præciseret reglen yderligere for at undgå misforståelser og sikre en mere retfærdig vurdering af eventuelle ikke afviklede matches. Yderligere har vi ændret 14-dagesfristen til 7 dage.
Disse ændringer bygger på erfaringer fra KM Hulspil.
Vi har præciseret følgende:
- Henvendelse efter 7-dagesfristen: Hvis William Barnak ikke kontaktes senest 7 dage før rundens deadline, er det udelukkende op til den dårligst seedede spiller, om matchen kan gennemføres. Dette gælder, selvom den bedst seedede spiller kan spille alle resterende dage frem mod rundens afslutning. Den dårligst seedede spiller er ikke forpligtet til at stille yderligere datoer til rådighed.
- Henvendelser inden 7-dagesfristen: Hvis William Barnak kontaktes rettidigt, vurderes begge spilleres mulige spilledatoer. Der tages dog også højde for bedste seeds indsats for at få matchen planlagt i den foregående periode, herunder hvis den bedst seedede spiller først har forsøgt at etablere kontakt sent i forløbet. Det er derfor ikke nødvendigvis den spiller, der kan tilbyde flest datoer, som tildeles sejren.
- Ændringer i allerede aftalte matches: Hvis spillerne har aftalt en konkret matchdato, men matchen efterfølgende må aflyses eller flyttes indenfor de sidste 7 dage, kan turneringskomitéen stadig vurdere situationen, som nævnt ovenfor, hvis spillerene ikke selv kan finde en ny dato. I disse tilfælde kan den bedst seedede spiller fortsat tildeles sejren, selvom henvendelsen sker efter 7-dagesfristen.
Vi har tidligere oplevet, at kampresultater er blevet ændret efter registrering, hvilket i nogle tilfælde har påvirket puljestillingen eller deltagelsen i slutspillet.
For at undgå dette fremover vil det kun være muligt at ændre et kampresultat i op til 72 timer efter matchens afslutning, og kun hvis begge spillere er enige om ændringen.
Matchresultatet skal fortsat indtastes senest 24 timer efter matchens afslutning.
Fra 2027-sæsonen ændres det maksimale deltagerantal i KM Hulspil til 32 herrer og 10 damer.
Ændringen sker i forbindelse med introduktionen af Albatross Trophy for damerne samt Propeller Open for herrene, hvilket øger det samlede deltagerantal på tværs af de nu tre turneringer.
Henholdvis 32 herrer og 10 damer kan opnå en exempt plads i KM Hulspil. Da antallet af spillere, der opfylder kriterierne for exempt, kan overstige det maksimale deltagerantal i KM Hulspil, vil de øvrige spillere i stedet blive fordelt til Albatross Trophy. I Albatross Trophy kan maksimalt 16 herrer og 10 damer opnå en exempt plads.
Fra 2027 sæsonen vil der være mulighed for at deltage i enten KM Hulspil rækken eller A-rækken
KM Hulspil rækken bruges som kvalifikation til KM Hulspil året efter. Her spilles der fra sort (Herrer) og blå (Damer).
A-rækken spilles fra gul (Herrer) og rød (Damer). Her spilles der stableford.
For at præcisere, hvordan eventuelle afbud til slutspillet håndteres, er følgende regel blevet indført:
Hvis en spiller har kvalificeret sig til slutspillet via sin placering i puljespillet, men trækker sig inden slutspillets start, vil pladsen gå videre til den næstbedste placerede spiller i puljen.
Hvis afbuddet derimod kommer, efter den pågælende slutspilsrunde er startet, vil modstanderen blive tildelt en walkover, og der vil ikke blive indsat en ny spiller som erstatning.
I begge tilfælde vil afbuddet medføre et gult kort, medmindre spilleren har en gyldig medicial grund.
Med introduktionen af Propeller Open udvides turneringsprogrammet til tre separate turneringer.
Gule og røde kort vil fortsat gælde på tværs af alle turneringer: KM Hulspil, Albatross Trophy & Propeller Open.